onsdag den 8. august 2012

HOUSE

Var titlen på den email jeg fik i dag!

Vi er nu alle blevet kontaktet af staff housing i Whistler! :)
Emailen indeholdt lidt information, tillykke med jobbet og et link hvor vi skulle registrere os.

Så nu er jeg garanteret et sted at bo! Jeg har booket check-in d. 22. oktober, hvilket er lidt over  2 uger før jeg begynder min første dag på arbejde :)

Nu mangler jeg bare at købe flybillet, hvilket bliver i denne uge, og så rejseforsikring, men til den skal jeg lige have tjent lidt flere penge ;)

tirsdag den 7. august 2012

Kan stadig ikke få armene ned!

Min drøm er gået i opfyldelse! Jeg skal virkelig afsted, og jeg kan SLET ikke vente!!

Jeg prøver at fordrive tiden med arbejde (og dét gør jeg godt nok HELE tiden - i dag er min 9. arbejdsdag i træk), men det første jeg gør når jeg kommer hjem, er at tjekke min email om jeg skulle have fået mere information fra TWHC eller nu også fra selveste Whistler Blackcomb! Indtil videre har jeg ikke fået mere :( men så igen - vi er vist 150-200 mennesker samlet fra Europa som kun én mand skal holde styr på, og sende mails til og samtidig også besvare alle de spørgsmål vi bombarderer ham med.

Jeg er også allerede begyndt at kigge på flybilletter. Jeg ved at jeg vil rejse i midten af Oktober, så jeg kan bruge et par dage i Vancouver og få klaret SIN-nummer, bank og mobilabonnement, og så bare skynde mig mod Whistler, hvor jeg får omkring 2 uger til at falde til og kigge mig lidt omkring. Jeg går ud fra, at byen nok har ændret sig lidt siden jeg var der før vinter OL.
Flybilletterne er dyre, og kommer faktisk til at kræve HELE min opsparing. 6500kr ca.! Godt at jeg allerede har arbejdet 79 timer på de sidste to uger!

Jeg har for øvrigt fået arbejde på Bakken, hvilket er AWESOME. Der er en totalt hyggelig stemning, og det er ligegyldigt om man møder når Bakken åbner, eller er der til den lukker - det summer af god stemning!
Jeg står godt nok alene i både den bod og den forlystelse jeg arbejder med, men jeg har alligevel også super søde kollegaer :)
Dog slutter sæsonen allerede med Augusts udløb, hvilket stiller mig arbejdsløs, medmindre den børnehave, jeg er tilkaldevikar for, pludselig får mega udbrud af influenza så jeg kan komme og være der en masse. Så jeg skal ud og søge job, og praktisk talt sige op igen med det samme, for jeg kan jo kun være der halvanden måned.
Ellers må jeg bare tage samtlige vagter, der er ledige på Bakken og håbe at det rækker ;)

Forsikring er for øvrigt også sindssygt dyrt fordi det jo både skal dække arbejde, LANG rejse, skiferie og alle de almindelige ting også. Faktisk kommer forsikringen helt op på flybillettens pris, og jeg bliver nødt til at prioritere flybillet, og så vente med forsikring til September, hvor min første løn falder.

Nå men, det var vist alt jeg kunne opdatere med. Der sker ikke så meget for tiden, for jeg er mere på Bakken og i Børnehave end jeg er hjemme ;)
Jeg skriver selvfølgelig igen, når jeg har fået mere spændende information!

lørdag den 4. august 2012

JEG FIK JOBBET!!!

Iiih jeg er så glad!!!

Vi fik jo besked i dag om, at jobtilbuddene ville komme snart, så jeg tænkte at nu skulle weekenden overstås hurtigst muligt! Så jeg har brugt aftenen ude og spise med min familie, og så inde og se The Eclectic Moniker.
Da jeg kom hjem begyndte folk fra TWHC at poste på facebook at de havde fået jobs!!
Jeg gik i totalt panik og åbnede og lukkede min email igen og igen - uden held, den kom bare ikke. Og de andres jobtilbud rullede ind på facebook - det blev bare mere og mere uudholdeligt!

Jeg måtte prøve at holde mig selv beskæftiget, så jeg prøvede at se en ny serie, men jeg måtte stoppe den hvert 5. minut for at tjekke - stadig uden held!!!

Til sidst gav jeg en lille smule op, og tænkte at det nok var for sent, så nu ville jeg bare se afsnittet færdigt, tjekke en sidste gang og så gå i seng.
MEN DER LÅ DEN SÅ!!! Min "Whistler Blackcomb Job Offer" email!!
Jeg får lov til at blive min første prioritet!! Jeg skal være "Lifty", det vil sige dem, der læsser folk af og på lifterne og sørger for at de er i orden og til at komme til, og jeg skal begynde d. 4. November!!!

Nu er det så virkeligt som det kan blive!! Jeg har fået jobtilbuddet, og venter bare på at få lov til at sige ja tak til det!
Åha, jeg havde planlagt at hvile ud inden min første vagt på Bakken i morgen kl. 18, men det har jeg jo slet ikke tid til! Jeg skal jo finde flybilletter og være hyper og glad! haha! :D

Så nu må jeg nok hellere smutte ud og kigge på flybilletter!

fredag den 3. august 2012

Wuhuuu!

Jeg er lige kommet hjem fra mit vikarjob i en børnehave, og har sat mig med computeren.
Det er blevet en obsessed vane for mig at tjekke min email som det allerførste og flere gange efterfølgende  - og i dag var der bid!!!

Jeg har lige fået en email fra TWHC om at jobtilbuddene fra Whistler kommer en uge tidligere!!!
Det vil sige fra på mandag af!! Tror i lige at jeg er mega spændt?!
Åha jeg kan næsten ikke vente! Godt at jeg begynder på mit job på Bakken i morgen så weekenden kan gå lidt hurtigere! For søren da, nu er det helt ulideligt at vente!!

I aften skal jeg desuden ud og fejre min mors fødselsdag, så forhåbentligt forsvinder weekenden hurtigt, for det kan da kun blive mandag for langsomt. Tænk at man skal sige det om en weekend!

Vi ses når jeg har fået svar!
Forhåbentligt bliver det en email med et jobtilbud, men man ved jo aldrig, så jeg er super nervøs!

Vibe